NLP terapi

NLP terapi

Handler om den måde vi oplever verden på gennem vores sanser samt din programmering inde i hjernen, der udgør din adfærd. NLP indeholder værktøjer og strategier for kommunikation og adfærd.

NLP -hvad står det for

Neuro

– handler om mentale processer (i hjernen), fordi vi opfatter verden via sanserne og nervesystemet

Lingvistisk

– handler om hvordan vores sprog fungerer i os selv og mellem mennesker (kommunikation – herunder ord, kropssprog m.m., fordi vi tænker og udtrykker os via sproget)

Programmering / Psykologi

– handler om hvordan processerne i hjernen, vores sprog og adfærd har “sat sig” i nogle “vaner” eller “programmer”, som kan erkendes, forandres og udvikles ved systematisk at arbejde med de mentale processer og kommunikationen.

Hvad er NLP og hvorfor NLP terapi

Overordnet kan man sige at NLP er kognitiv terapi, der fokuserer på det velfungerende fremfor det dysfunktionelle, og arbejder med et fremadrettet, resultatorienteret fokus. NLP psykologien fokuserer på målet og de ressourcer, der skal til for at nå målet.

NLP’s redskaber giver dig nye perspektiver på dig selv og din situation. Du opnår nye indsigter og nye handlemuligheder, hvor du før oplevede at være fastlåst. Der hvor du har dit fokus, er der hvor du kommer hen. Det, du har fokus på, vil dit liv være fyldt af.

Hvordan er dit fokus? – Er du på forhånd sikker på at noget går galt, eller at du ikke har det der skal til? Overbevisninger af denne type kan ligge til grund for at vi konstant bekræfter os selv i at “mislykkes” samt ved at gentage underliggende mønstre og indfri egne eller andres negative forventninger til os selv. NLP arbejder med disse skjulte overbevisninger og forventninger, og på at ændre dem til noget, der gavner dig. 

Hvad enten du tror du kan – eller om du tror, du ikke kan –
I begge tilfælde har du ganske sikkert ret.

NLP historisk baggrund

Historisk set er NLP udviklet i USA i 70´erne. Datalogen Richard Bandler og sprogforskeren John Grinder studerede psykologi og kommunikation med et, for den tid, nyt fokus. De mente, at den klassiske psykologi for ensidigt tog udgangspunkt i det dysfunktionelle, altså det syge i sindet, og valgte at studere velfungerende mennesker for, at se om denne indfaldsvinkel kunne bidrage med noget positivt i den psykologiske forståelse.

 

De valgte i første omgang at studere tre personer med usædvanlige og excellente egenskaber indenfor psykologi og kommunikation. De tre var Familieterapeut Virginia Satir, Hypnoterapeut Milton Ericsson og Gestaltterapeut Fritz Pearls. Deres studier af disse personers arbejdsmetoder og menneskelige strategier, resulterede i en række systematiske og effektive teknikker og værktøjer, der sidenhen er blevet udbredt over hele verden. Bandler og Grinder kaldte disse teknikker for NLP. 

NLP er siden 70’erne blevet videreudviklet, så der i dag findes en hel “værktøjskasse” med effektive metoder og teknikker til kommunikation og forandring, formidling, ledelse, salg, motivation, som anvendes inden for mange områder, bl.a. elite-sport, erhvervsliv og undervisning, udover terapi.

Mange NLP-metoder kan med fordel anvendes i en hypnotisk tilstand, da deres effektivitet forstærkes i trancetilstand. Jeg bruger altid NLP sammen med Hypnoseterapi.

Sidder du fast i uheldige tanke- eller handlemønstre, eller tumler du med negative tanker og følelser, som du gerne vil være foruden, så kan sessioner med NLP sammen med hypnoseterapi hos mig, være løsningen for dig.

Behandling med NLP har for længst opnået et velfortjent ry som effektivt middel til at komme positivt videre, uanset om du lider af fastlåste reaktionsmønstre, fobier, eller om du ønsker at blive bedre til at forfølge dine mål. Jeg har i mange år brugt NLP sammen med Hypnoseterapi, som et praktisk, neurologisk funderet redskab til at fjerne uhensigtsmæssige forhindringer og skabe nye muligheder for mine klienter. Hvis vi samarbejder om dine ønsker og mål med NLP som redskab i min klinik, vil du opleve at NLP-tilgangen er anvendelig, enkel og baseret på sund fornuft.

En session foregår ved at vi, i samtaleform afdækker dit problem, hvad du ønsker dig i stedet, og hvad der måtte forhindre dig i at nå dit mål. Dernæst vil sessionen forme sig som en hypnoterapeutisk session, hvor jeg guider dig i afslapning og holder fat i den røde tråd, så du får mulighed for at opleve nye indsigter, handlemuligheder og forandringer. Alle sessioner vil være forskellige, idet samtalen og terapien tager udgangspunkt i netop dig, din situation og forandringsproces. Forløb af 3 – 5 sessioner er mest effektive og anbefales derfor. En enkelt eller to sessioner fører dog som regel også til nye erkendelser, nyt perspektiv – og nye muligheder. Book din tid her….