Body SDS – hvordan foregår en behanding
Body SDS på briksen
Body SDS på briksen
Hvordan foregår en behandling?
Jeg indleder med en kort samtale og med udgangspunkt heri, sætter jeg gang i behandlingen, ved at varme lymfesystemet og hele kroppen op. Jeg behandler ud fra Body SDS´ principper med kontakt, indføling og pulsering i led og muskler, ved at trykke, bevæge og massere forskellige punkter og områder på hele kroppen samt afspændende åndedrætsteknikker.
Body-SDS konceptet bygger på overbevisningen om, at alle dele af kroppen hænger sammen. Jeg arbejder altid med hele kroppen – for eksempel kan en knæskade sagtens hænge sammen med en irritabel mave. Det er derfor, det er så vigtigt, at se på hele kroppen fremfor blot den del, der “gør ondt”.
Vi taler om din hverdag, dine udfordringer og dine ønsker og forventninger til behandlingen, og ved hjælp af behandlingen løsner jeg dine spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener eller hævelser omkring leddene. Hermed bedres blod- og lymfecirkulationen, så affaldsstofferne fysisk såvel som psykisk forlader kroppen. Med min indføling og viden om kroppens anatomi/sammenhænge finder jeg frem til, hvor de grundliggende problemer udspringer. På den måde kan jeg behandle dine udsatte og sårbare områder.
Affaldsstofferne hober sig op over længere tid og kan give en del ubehag i kroppen. Derfor er det godt at få løsnet op og skabt gennemstrømning i systemet. Dit lymfesystem er også en del af dit immunforsvar, som jo er den funktion i din krop, der passer på dig og bekæmper udefrakommende irritationer og infektioner. Jeg behandler ud fra Body SDS´ principper med kontakt, indføling og pulsering i led og muskler, ved at trykke, bevæge og massere forskellige punkter og områder på hele kroppen.
Resultatet af at arbejde med alle disse teknikker på én gang, gør at kroppen virkelig løsner op, og jeg på den måde kan arbejde i dybden og lave et meget effektivt behandlingsforløb. Hvis man kun arbejder i overfladen, vil man ofte se, at ens udfordringer vender tilbage. Behandlingen kan således både være blød og hård, alt efter hvad der er brug for.
En Body SDS behandling skal mærkes. Det er en unik behandlingsform, der giver din krop de bedste betingelser for at være på toppen.
En anden ting jeg arbejder med, er din vejrtrækning. De fleste af os trækker sjældent vejret helt ned i maven. Ifølge Body SDS-teorien har vejrtrækningen meget at sige om dit velvære. Det dybe grundåndedræt er en vigtig del af behandlingen. Det aktiverer mellemgulvet og får dig til at falde til ro i din krop.
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand efter selve behandlingen. Du kan opleve, at du føler dig lettere og får ekstra energi. Modsat kan du også føle, at du bliver ekstra træt eller sulten, får hovedpine eller bliver følelsesmæssigt påvirket. Uanset hvad så lyt til dig selv og din krop – du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig i forbindelse med en behandling.
Hvad får jeg ud af en behandling?
Behandlingen reducerer smerter/spændinger, skaber større overskud og kroppen føles lettere og mere afslappet. Du kan naturligvis også føle lidt ømhed de steder på kroppen, hvor kroppen har været låst eller blokeret, men det fortager sig som regel hurtigt. Body SDS er både en behandlingsform nu og her, men også en hjælp til selvhjælp og udvikling, idet du via de forskellige redskaber, lærer at arbejde med din krop og dit sind på en helt ny måde.
Behandlingen renser din krop og psyke og er derfor ideel til at skabe velvære og balance i kroppen. Det handler nemlig om at følelsesmæssige tilstande såsom stress, sorg og vrede kan sætte sine spor i din krop. Det kan eksempelvis være via fordøjelsesproblemer, spændinger, infektioner eller allergi. Derfor vil du, udover en grundig behandling, lære en række værktøjer, som kan hjælpe dig med at håndtere de følelser og situationer, så de ikke bliver til vedvarende fysiske belastninger for din krop. Du behøver ikke at have et specifikt problem, som du vil have løst for at påbegynde en behandling.
Body SDS er både en behandlingsform til hverdagens spændinger nu og her, men også en hjælp til selvhjælp og udvikling, idet du via de forskellige redskaber lærer, at arbejde med din krop og dit sind på en helt ny måde.
Typiske problemstillinger eller skader
Body SDS kan være en hjælp mod mange forskellige udfordringer. Her er eksempler på typiske fysiske problemer eller skader, som mine klienter kommer med.
- Spændingshovedpine og migræne
- Nakke-, ryg- og lændesmerter
- Iskiassmerter
- Piskesmæld og diskusprolaps
- Udstråling i arme eller ben
- Skulderproblemer, musearm og tennisalbue
- Diffuse smerter og PC skuldre- og nakkeproblemer
- Knæproblemer
- Kæbespændinger
- Fordøjelsesproblemer og oppustet mave
- Vejrtrækningsproblemer
Andre kommer med ønsket om en mere holistisk tilgang, hvor jeg arbejder med at frigøre følelsesmæssige og mentale blokeringer gennem det kropslige arbejde. Andre igen har et psykisk udgangspunkt for behandlingen, og kommer for at få hjælp til at forløse stressproblematikker, bekymringer, tankemylder og/eller andre psykiske belastninger som f.eks. sorg, chok eller angst.
Typiske fysiske og psykiske reaktioner på behandlingen
Jeg oplever indimellem, at der kan komme fysiske og psykiske reaktioner under og efter en behandling. Overordnet er der ingen tvivl om, at behandlingen løsner kroppen og sætter gang i en selvhelbredende proces, igennem frisættelse af affaldsstoffer via kroppens lymfesystem samt kredsløbet….som en indre rengøring.
- Svømmehed
- Træthed
- Prikkende fornemmelser i kroppen
- Ømhed
- Kortvarig utilpashed som f.eks. hovedpine, svimmelhed og /eller kvalme
- Midlertidig opblussen af tidligere sygdomme og skader
- Stor tørst
- Hyppig vandladning
- Stærkt lugtende sved/urin/afføring
Typiske psykiske reaktioner på behandlingen:
- Indadvendthed
- Øget sårbarhed
- Humørsvinger
- Vrede
- Det er også normalt at dit søvn- og drømmemønster påvirkes
Hvad har du på under behandlingen?
Behandlingen starter med en kort indledende samtale om dine udfordringer og ønsker for behandlingen. Herefter får du rummet for dig selv til, at klæde dig af til dit undertøj og ligge dig tilrette under tæppet på briksen.
For kvinder: Undgå helst bøjle-BH.
Hvis du ikke ønsker at ligge i undertøj, kan du evt. vælge leggins/shorts og en T-shirt.
Du har et tæppe over dig under behandlingen.
Ved at løse spændinger, rette skævheder og stimulere organ-systemet, kan man booste kroppens kredsløb og starte en udrensende og styrkende regulering fra kroppen selv.
Jeg glæder mig til, at møde dig.
Book din tid her på e-mail mette@kropsforbindelsen.dk eller en sms på tlf. 29 72 29 54.