FAQ'S OM HYPNOSETERAPI

Er hypnose farligt?

Du kan være helt tryg under en hypnosesession. Dit sind, som er den funktion vi anvender til at indføre nye vaner og opfattelser af, hvordan du oplever verden, har en række indbyggede sikkerhedsmekanismer, der beskytter dig.

Hvis du skulle opleve noget under hypnose, som strider mod dine inderste overbevisninger eller værdier, ville du bryde ud af hypnosen og straks være helt vågen.

Under hypnosen arbejder vi sammen i retning af det mål med sessionen, som du har besluttet og som vi aftaler inden vi begynder sessionen.

Når sessionen er ovre vil du være fuldt bevidst og have alle dine sædvanlige og nødvendige funktioner helt intakte som før.

Hypnose er en helt naturlig tilstand, som du oplever, hver gang du falder i søvn og vågner igen. Ordet hypnose stammer fra den græske mytologi, hvor ‘Hypnos’ betegner en søvn-lignende tilstand.

Under hypnose er din hjernefrekvens i et særligt niveau, hvor aktiviteten i dagsbevidstheden er ‘sat på pause’. Måske du kender tilstanden fra dagdrømme eller hvis du har kørt et stykke og er fremme ved bestemmelsesstedet, uden at have bemærket, hvordan du kom frem.

Netop den tilstand, hvor dine bevidste tanker kører på lavt blus, benytter vi under hypnosen til at etablere dine nye og mere konstruktive overbevisninger.

Ved fuldt ud at udnytte din dagsbevidste tilstands evne til blot at kunne håndtere ganske få emner samtidig (typisk 7-9 informationer ad gangen) giver dagsbevidstheden slip og tillader derved adgang til det underbevidste sind. Her findes dine vaner, rutiner, tillærte handlemønstre og meget mere.

Her kan vi under hypnosen etablere nye overbevisninger og opfattelser af dig og omverdenen. Overbevisninger, der hjælper dig til at fastholde den nye opfattelse, som du definerede inden vi begyndte sessionen eller forløbet

Som udgangspunkt kan alle med en normal intelligens hypnotiseres. Hvis de vil det.

Det betyder også, at du skal være indstillet på at ville forandringen, når vi mødes til hypnose for at du får det fulde udbytte. Du behøver dog ikke ‘tro på’ hypnose for at den er effektiv.

Som børn er vores hjernefrekvens fra naturens side i netop det hypnotiske område. Som vi vokser op udvikles også hjernen mere og mere og vi fjerner os derfor fra det naturlige hypnotiske område. Det gør, at børn som regel er særligt modtagelige for hypnose.

Åbenbart ikke. Jeg har gennem tiden haft gode resultater med flere op til sidst i 80-erne.

Jeg har haft flere klienter, som både før og efter sessionen har nævnt, at de ikke tror på det. Det er uden betydning om du tror på, at hypnose kan hjælpe dig. Du behøver blot tillade muligheden for, at der kan være en positiv effekt.

Det skyldes, at den del af dit sind, hvor du vælger, hvad du tror på, befinder sig i dagsbevidstheden – og den er som nævnt på pause under hypnosen.

Hypnoseterapi er brugen af terapeutiske teknikker under hypnose.

Jeg betragter hypnosen som et redskab, der gør brugen af andre metoder og teknikker langt mere effektiv.

Det viser sig hos nogle klienter ved, at de har været i forløb med en almindelig kognitiv behandling gennem længere tid med den samme problemstilling uden at opleve det forløsende gennembrud. I hypnoseforløbet kan vi ofte forløse de forældede opfattelser af årsag og virkning, som hidtil har skabt udfordringen, hvorpå klienten kan fortsætte sit liv på en ny og mere konstruktiv måde. Uden bivirkninger.

Sammen med min hypnoseterapi bruger jeg også NLP, som er en terapiform, der arbejder med tanker og overbevisninger.

Dit sind rummer en række sikringsmekanismer i de forskellige niveauer af sindet. Det betyder at det, der kommer frem under hypnosen er det, som din underbevidsthed anser for trygt for dig at gense for, at du kan tage stilling og give slip på den blokering, der har været.

Derudover har jeg tavshedspligt.

Hypnose er som nævnt en helt naturlig tilstand, du oplever flere gange dagligt som voksen.

Hvis jeg f.eks. under en hypnosesession ville standse med at fastholde din opmærksom på de forslag til nye overbevisninger vi har aftalt, ville du efter nogle minutter igen langsomt vågne op. Præcis som du vågner efter søvn.

Hvis det er det, du ønsker. Det vil dog ikke tjene noget som helst terapeutisk formål.

Mange forbinder hypnoseterapi med de sceneshows, de har set live eller på tv. Hypnoseterapi har alene indføringen i hypnosen til fælles med sceneshows.

Hypnoseterapi er kendetegnet ved, at du definerer et klart mål med sessionen eller forløbet, som vi arbejder hen til. Typisk vil det være f.eks. mere tryghed, selvsikkerhed, røgfri eller noget andet og det har ingen sammenligning med sceneshows.

Hvis du er påvirket, når du kommer til en session, vil jeg afvise at arbejde med dig.

Men er du f.eks. alkoholiker og ædru når du kommer kan vi sagtens arbejde med hypnose. Det samme gælder for f.eks. hashmisbrug, hvor du skal være ‘røgfri’ i et døgn før vi arbejder.

De fleste sessioner varer ca. 1-1½ time. Der er afsat 2 timer til hver session, så vi kan få sluttet sessionen godt af, hvis processen er til det.

Det er meget individuelt. De fleste er gennem 2-3 sessioner, hvor de løbende oplever forandringen. I særlige tilfælde kan der være behov for flere sessioner.

Ja. Har du et særligt presserende behov for en session, kan vi som regel finde et hul i kalenderen.

Jeg sammensætter altid en behandling ud fra klientens individuelle behov. Derfor har jeg sjældent to behandlinger, der er ens. Normalt starter vi med en samtale, hvor vi afstemmer forventninger.

Det er op til dig, om du vil beholde tøjet på eller ligge iført undertøj. Tag dog gerne løst og behageligt tøj på, da jeg ikke kan behandle igennem tykke cowboybukser.

Hvis du kommer med fysiske smerter, vil jeg normalt både behandle forsiden og bagsiden af kroppen, da det virker bedst på de fleste problematikker. Hvis du kun kan sidde eller ligge på siden pga. smerter, kan det også lade sig gøre.

FAQ'S OM BODY SDS

Gør Body SDS ondt?

Mange tror, at Body SDS skal være hårdt. Min erfaring er, at nogle skal behandles fint og blidt, mens andre reagerer godt på hårdere tryk. En af mine spidskompetencer er at finde frem til, hvordan din krop hurtigst får det godt. Det kan variere fra gang til gang. Hvis du har specielle ønsker, er du velkommen til at fortælle det til mig.

Jeg har ofte klienter, der ikke vil behandles visse steder på kroppen. Det er vigtigt at respektere, og jeg kan f.eks. godt behandle et fordøjelsesproblem uden at behandle direkte på maven, hvis det er for smertefuldt eller angstprovokerende.

 

Body SDS-behandlere udfører ikke manipulationsteknikker, ligesom en kiropraktor, da det er udenfor vores regi. Vi må derimod gerne benytte ledteknikker, og det kan give en lyd, når spændingen slipper.
Jeg har bedst erfaring med at massere spændingerne væk og benytter kun ledteknikker i de sjældne tilfælde, hvor spændingerne ikke vil slippe på anden vis. Jeg spørger altid om lov og guider klienten, hvis der er behov for at udføre en ledteknik. Hvis du har et ønske om at få “knækket” kroppen på plads, vil jeg anbefale dig at kontakte en behandler, der har dette som speciale.

Det vil ofte være nødvendigt at gå i dybden specifikke steder i kroppen med spændinger, som er opstået pga fysiske og psykiske belastninger og ophobning af affaldsstoffer. Smerten vil dog være ganske kortvarig. Der kan i sjældne tilfælde være en følelse af ømhed, som efter motion/træning, kort tid efter behandlingen.

Jeg ser kroppen som en helhed. Spændingerne i lænden vil oftest være et symptom fra en ubalance et andet sted i kroppen.

Mange former for smerter kan ikke måles og vejes, selvom du lider under dem. Det er altid muligt at skabe forbedringer og resultater.

Jeg har haft gode resultater med klienter i samme situation som dig. Der er altid en ny måde at gribe tingene an på.

Man kan komme langt med samtaleterapi, men de følelsesmæssige blokeringer sidder dybt begravet i kroppen. Psykiske problemer manifesterer sig i kroppen fysisk. Behandlingen afspænder de fysiske spændinger i kroppen og åbner derved op for det indre rum. Det giver et langt større psykisk overskud og grobund for at komme videre. Kombinationen af de to behandlingsformer kan være utrolig effektiv. Kontakten mellem krop og sind er kimen til succes.

Ja, som gravid kan du få reduceret graviditetsgener som bækkenløsning, lændesmerter, væske i kroppen osv. Det vil være godt for både dig og barnet.

Ja, jeg behandler alle aldersgrupper.

Det er individuelt, hvor mange behandlinger der skal til. Det kommer an på problemet, hvor længe det har varet osv. I de fleste tilfælde anbefaler jeg, at man starter i et behandlingsforløb på omkring tre til fem behandlinger.

Nej, du er velkommen uanset hvad. Jeg har faktisk en del klienter, der kommer, fordi de ønsker at øge deres præstationer, kroppens velvære og indre sundhed,  eller udelukkende kommer af nysgerrighed.

Jeg tager imod kontanter og Mobilepay. Behandlingsforløb kan også indbetales som bankoverførsel efter aftale.

Jeg møder klienter, som er nervøse for at komme til at græde under en behandling, mens andre netop ønsker dette.

Behandlingerne er forskellige, og det er op til dig, hvad du ønsker at opnå med din behandling. Nogle klienter mærker udelukkende velvære, mens andre kommer med et ønske om at få løst op for nogle psykiske udfordringer. Der kan forekomme følelsesmæssige forløsninger, når kroppen slipper stressophobninger eller undertrykte følelser.

Ja, jeg har naturligvis tavshedspligt.