Om mig

Om mig

Jeg hedder Mette, er født i 1970, har et dejligt familieliv og har gennem livet, altid reflekteret ind bag ved menneskets måde at være i verden på, og de psykologiske processer bag.

Jeg er oprindeligt uddannet inden for forsikring, med speciale i erhverv, men mit nysgerrige sind, førte mig i en ny retning, da jeg selv mødte nogle af livets udfordringer.

Her mærkede jeg hvilken kraft hypnoseterapi har, den balance det kan skabe, og uddannede mig som Master NLP- og hypnoseterapeut. En 2-årig uddannelse, hvorigennem jeg lærte utrolig meget om det menneskelige synd. Vores tanker, overbevisninger, begrænsninger, og uhensigtsmæssige mønstre… men også en vej ud derfra. 

Jeg er fascineret af den kraft, der ligger i at arbejde og hjælpe mennesker til en bedre vej i livet, trods oplevelser og livets bagage, og er utrolig ydmyg over at kunne gøre en forskel – det berører mig dybt.

Ud over synd, tanker og følelser….. har vi også en krop. Og igen blev jeg, et sted i mit liv, bevidst om min krops signaler. Jeg havde i en årerække ikke mærket ned i min krop og kunne til sidst dårligt tage mine strømper på, da min lænd, nærmest fra den ene dag til den anden, låste sig med mange smerter. 

Vi er så trænede i at lytte og være i hovedet, gennem hele vores opvækst/skolegang, at vi helt har glemt at mærke ind i kroppens mange signaler, for den reagerer også kraftigt på det vi byder os selv i livet.

Hovedet fortæller og overbeviser, og vi fyldes af en enorm mængde indtryk/gøremål dagligt, men i sidste ende styrer kroppen.

Da jeg havde allermest ondt, stiftede jeg bekendtskab med en Body SDS kropsbehandling og her skete noget. Ikke alene hjalp det på mine smerter, men jeg genoptog også kontakten ned i kroppen.

Så gennem min 3-årige uddannelse til Kropsterapeut uddannet hos Body SDS Parken i København, startede min vej til større indsigt og en helt særlig indlæring og forståelse for kroppens sprog. I dag bruger jeg selv aktivt min egen krops signaler og har opnået en langt større balance i livet.

I mit arbejde med mine klienter, bruger jeg tillige min intuition, som jeg har udviklet i mine mange behandlinger, men også efterfølgende.

Mine Behandlinger er skabt gennem: 

Alle mine behandlinger tager udgangspunkt i mine uddannelser (incl. min egen udvikling) samt erfaring gennem tiden med mine klienter, herunder min indføling både kropsligt og psykisk.

Master NLP- og hypnoseterapeut  – 2 årig uddannelse hos Hypnoseskolen, Allerød v. Rie Brandenburg (2016)

Børne-hypnoseterapi – Hypnoseskolen, Allerød v. Rie Brandenburg (2016)

Body SDS kropsterapeut  – 3 årig uddannelse hos Body SDS Parken, København (2023)

Kursus  “Behandling af klienter med angst” Kropsrummet v/ Andreas Lassithiotakis (2023)

Spirituel rådgiver  – 1 årig uddannelse hos Renée Jagd, Ringsted (2025)

Detox forløb (udrens kroppen) –  erfaring fra min 3 årige uddannelse hos Body SDS Parken samt ud fra efterfølgende forløb med klienter og mine egne detox forløb